| TRÆ SOM BRÆNDSEL Træ har store fordele som brændsel: 1. Energien i træet stammer fra solen. Brænde er derfor vedvarende energi. 2. Opvarmning med træ giver ikke drivhuseffekt. Drivhuseffekt opstår derimod ved afbrænding af energikilder der hentes op af jorden: kul, olie og gas. 3. Der er rigeligt med træ i de danske skove. Der kommer endda mere til hvert år end der tages ud til brænde og andre træprodukter. 4. Brænde laves især af træ fra tyndinger i skovene. Disse tyndinger er gavnlige for skovenes sundhed og udseende, og de er nødvendige for senere at kunne producere kvalitetstræ til for eksempel tømmer og møbler. Derfor gavner det både miljøet og den danske skov at fyre med brænde. Men husk: Brændet skal være tørt. Ellers går miljøvenligheden, fornøjelsen og husholdningsbudgettet op i røg. FYRING MED BRÆNDE God forbrænding kræver god varme. Kunsten er at skabe så høj temperatur i brændeovnen som muligt. Det giver ren forbrænding - klare gule flammer uden røg - og fuld udnyttelse af træets energi. 1. Brændet skal være tørt Vand i brændet afkøler ovnen og giver uren forbrænding. Brændets vandindhold må højst være 18 %. Ellers får man ringe varme, sur røg i stuen og ud af skorstenen, løbesod i skorstenen og - når det går helt galt - skorstensbrand. Se side 6 om tørring af brænde. 2. Ved optænding skal ovnen varmes op så hurtigt som muligt Brug bare rigeligt med aviser, pap, tørt pindebrænde, spåner, bark og kvas. Men undgå gerne glittet papir (fx skinnende reklamer) som giver meget aske. 3. Papir er et godt og tørt brændsel Papir er lavet af træ, og det er knastørt. Derfor er papir et rent og godt brændsel. Læg for eksempel en måtte af aviser i bunden af ovnen og tænd op som normalt oven på. Papirmåtten isolerer ovnbunden, og dens egen forbrænding vil hæve temperaturen i ovnen. 4. Brug ikke for store stykker brænde Der bør være luft imellem brændet og væggene i brændkammeret. Så kan hele brændestykket varmes op og brænde på én gang. Til de fleste ovne bør brændet ikke være længere end 28 cm og ikke tykkere end 6-8 cm. 5. Fyld ikke ovnen mere end halvt op Når træ varmes op, afgiver det gasser. Gasserne kræver lufttilførsel - udover stærk varme - for at blive brændt af. Hvis der er for meget brænde i ovnen, bliver forbrændingen bliver uren. Det ses ved at træet soder. 6. Luk for lufttilførslen når der ikke er ild i ovnen Gløder har afgivet alle træets gasser og brænder altid rent. Luk for luften når der ikke er flere gule flammer. Så suges stuens varme luft ikke ud til fuglene. OPMÅLING AF BRÆNDE Der bruges to mål for brændemængder: Et for stablet brænde og et for brænde i bunker. Stablet brænde måles i rummeter . En brændestabels størrelse i rummeter fås ved at gange dens højde, længde og bredde. I dette mål indgår altså både selve brændet og luften imellem brændestykkerne. Hvis brændet er kort, er der cirka 70 % træmasse i en stabel løvtræ. Man siger at fastmassetallet er 0.70. Med omhyggelig tæt stabling kan man øge fastmassetallet, og altså mindske brændestablens størrelse i rummeter. Se tabellen. Fastmassetallet falder hvis brændestykkerne er lange, tynde, ukløvede eller krogede. Hvis brændet består af 2 meter lange stykker løvtræ, er der kun cirka 60 % træmasse i stablen. Når lange stykker saves op og stables igen, fylder den ny stabel derfor mindre. Selvom mængden af træ er den samme. Fastmassetallet er blot blevet højere. Undertiden bruges betegnelsen "skovrummeter" om stablet brænde i lange stykker. Men det ord spreder ofte mere forvirring end klarhed. Der er alligevel blot tale om en almindelig rummeter - højde, længde og bredde ganget sammen. Derfor kan og bør betegnelsen "skovrummeter" undgås. For at undgå forvirring mellem køber og sælger er Dansk Skovforening, Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen enige om at når brænde sælges i rummeter, skal det være opmålt på den form (kløvet/ikke-kløvet) og længde hvori det leveres til kunden. I annoncer, reklamer og ved aftalers indgåelse bør det oplyses i hvilken form og længde brændet leveres. Så kan kunden selv kontrollere at hun får den mængde hun betaler for. Brænde i bunker måles i kasserummeter Brænde der ikke har været stablet er som regel billigere. Til gengæld er det sværere at vide nøjagtigt hvor meget man har købt. Opmålingen sker ved at fylde en beholder hulter til bulter med brænde. Beholderens rummål er så brændemængden målt i kasserummeter. Her er mere luft imellem brændestykkerne end i en stabel, så der er kun cirka 45 % træmasse i en kasserummeter. Men det kan svinge meget, især afhængig af brændestykkernes længde. Vejledende fastmassetal Fastmassetallet angiver rumfanget af selve træmassen (til forskel fra luften imellem brændestykkerne) i en rummeter brænde. Stablet brænde:
Brænde i bunker: Det er meget usikkert at angive tal for fastmasserne i kasserummetre. De er ofte 25-50 % lavere end i stablede rummetre. TØRRING AF BRÆNDE Man kan ikke regne med at kunne købe alt det tørre brænde, man får brug for til vinteren, om efteråret. Køb ind senest foråret før og brug denne tørreproces: 1. Træet fældes inden 1. april. 2. Brændet saves og kløves hurtigst muligt. Allersenest 1. maj. Kløvningen hjælper brændet til at tørre hurtigere, fordi vand kun fordamper langsomt ud gennem træets bark. Brug en flækøkse eller lej en flækmaskine. 3. Brændet lagres under halvtag sommeren over. I nødstilfælde kan en presenning bruges: Den beskytter brændet mod regn, men den holder også på fugten inde i brændestablen. Efter en sommer udendørs er brændets vandindhold nede på godt 20 %, afhængig af vejret, kløvning og brændelængde. 4. I september begynder brændet at optage vand fra luften, selv når det ligger i et udeskur. Vinterens forbrug skal indendørs, for eksempel i en fyrkælder. 5. Tag gerne brændet ind i stuen en uge før det skal bruges. Dunk stykkerne mod noget hårdt, så biller og stankelben ikke kommer med ind. Det er rarest for både dyrene og familien. I stuen kan brændets vandindhold bringes ned under de anbefalede 18 %. Kontrol af tørheden Man kan købe apparater til nøjagtig måling af vandindholdet. Slå op i telefonbogen under "måleinstrumenter". Eller man kan forsøge sig med de gammeldags metoder: 1. Slå brændestykkerne mod hinanden. Tørt brænde giver en skarp klang. Vådt brænde giver en dump lyd. 2. Spyt på brændestykkets ene ende, eller dyp den i sæbevand. Pust hårdt på den anden. Hvis luften slipper igennem så spytklatten bobler, er brændet tørt ... 3. Lad det komme an på en prøve: Hvis brændet ikke brænder let med en klar gul flamme, men udvikler meget røg, så er det ikke tørt nok. TRÆARTERNES EGENSKABER Alle træarter varmer lige meget pr. kg brænde. Men træarterne er ikke lige tunge. Se tabellen. De lette træarter er letantændelige og lette at kløve. Derfor er de gode som optændingsbrænde. Til gengæld brænder de hurtigere end de tunge træarter og giver mindre varme. Brændværdien i 1 kg tørt træ er 19 megajoule. Det svarer cirka til ½ liter olie. I praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets. Som tommelfingerregel kan man med en kasserummeter brænde spare cirka 100 liter olie. |