| Inden du opstiller din nye brændeovn, skal
du sikre dig, at placeringen opfylder de gældende regler i
Bygningsreglementet. Se endvidere betjeningsvejledningen for angivelse
af minimumsafstande til brændbare materialer. Hvis brændeovnen skal
opstilles ved en murstensvæg eller andre ikke-brandbare materialer, er
der ingen krav til mindsteafstand. Vi anbefaler dog mindst 5-7 cm bagud,
af hensyn til rengøring. FØR FØRSTE OPTÆNDING Når brændeovnen er på plads og alle forskrifter er overholdt, er brændeovnen klar til at tænde op i. Vær dog meget opmærksom på følgende: Bagefagskakler bør fjernes fra bagefaget før 1. optænding. En brat temperaturændring kan resultere i, at kaklerne revner. Kakler er ikke dækket af garantien, så sørg for at disse minimum har stuetemperatur, før du tænder op. Røgvenderpladen og vermiculitesider knækker ved hårde stød. Disse er ikke dækket af garantien, så undgå kraftige stød når du lægger brænde ind i brændkammeret. Berøring af brændeovnen ved første optænding bør undgås, da malingen hærder i denne fase. Så-fremt malingen berøres, kan dette resultere i at stålet bliver synligt - dette kan udbedres ved at benytte spraydåsen, som er indeholdt i Jydepejsens Startpakke (se nedenfor). Det er en god ide med kraftig udluftning ved første fyring, da der vil komme røg og lugt fra malingen på brændeovnen. Du bør ikke opholde dig lige ved brændeovnen. Røg og lugtgenerne er væk efter ca. 1 times fyring. For korrekt optænding / fyring i din brændeovn henvises til betjeningsvejledningen. MED LIDT ERFARING GÅR DET LETTERE Optimal regulering af luftventilen kræver lidt erfaring. Når du har fyret i brændeovnen i kort tid, vil du finde en naturlig rytme i din fyring. Da ovnen vil give sig i optændings- og afkølingsfasen, kan dette resultere i en knitrelyd. Fænomenet er helt normalt for pladejernsovne, og skal ikke forstås som en fejl på brændeovnen. Se venligst betjeningsvejledningen for yderligere fyringsvejledning. |